APRILSNAR 2011 :) Vi skal til Rusland! verdens dyreste bil – Verdens Dyreste Voks!

Mange bruger guldVASK

Få bruger guld/diamant VOKS!

Dette var min lille aprilsnar 2011, der var et par stykker der faldt for den, hvilket jo altid er morsomt – der kommer sikkert en ny næste år 🙂

Så kom dagen – hvor jeg efter lang tids tys tys, kan løfte sløret for en af de største hemmeligheder i den Danske bilbranche, og min karriere som klargøringsmand! Jeg skal til rusland, og lave en komplet “detailing” med vores nye Karma Car Care DiaGOLD Wax – på intet mindre end verdens dyreste bil!

Pressemeddelelsen bliver udsendt Mandag, men jeg tænkte at jeg ville overrække jer – læserne af min blog – nyheden før alle andre.

Kort om bilen:

Bilen, en Bugatti 57 SC Atlantic er den ubetinget dyreste bil nogensinde solgt, med en anslået pris på 170 millioner kroner. Bilen blev solgt sidste år via auktionshuset Gooding & Company i Californien – og den har sidenhen fundet vej til området Ostozhenka lige uden for Moskva – anset som et mekka for russere i oliebranchen.

Her i Moskva bor en unavngiven kunde, som vi tidligere har lavet biler for, bl.a Porsche 911 Sport Classic & Rolls Royce Phantom. Jeg løb ind i ham i forbindelse med Dansk kunde som vi havde lavet en del biler for, såvel nye som gamle. Som det altid går, når man taler biler, uanset pris, så falder snakken på design, køreglæde og ikke mindst, glæden ved at have noget helt specielt, noget som ikke ses så ofte. Og når man så har spillet virtuelle bilkort et stykke
tid, så falder snakken som regel på hvordan man beskytter sin investering bedst muligt.

Da jeg ikke vidste hvem har var, eller hvilke typer biler han havde, talte vi et stykke tid om veteran biler, som altid er et fedt emne, fordi man kan lave så meget lir med de gamle laktyper. Det var dengang der var kemi i lakken, dengang hvor tingene kunne blive RIGTIGT overflade blanke, få den rigtige dybde..

Tiden går, og for en måneds tid siden, modtager jeg en mail, der inviterer til at komme til hans villa med et lille hold gutter, og lave en polering af hans yndlingsbil.. Tid & omkostninger er sat på bagsædet, hvorimod kvalitet, præstation, glans & godt håndværk er i højsædet .

Det var lidt om bilen, jeg lover selvfølgeligt at tage billeder af hele seancen når vi er på plads derovre, det er klart der skal laves video, og tages en milliard billeder før, under og efter denne process.

Men nu til det vigtige – hvad er det så for en beskyttelse bilen skal have… Jeg siger DiaGOLD! du siger “hvad?”

Kort om Karma Car Care DiaGOLD Voksen:

Hvad er det så, der er så specielt ved denne voks med det fascinerende navn Karma Car Care DiaGOLD – Tjo det siger sig selv – den indeholder guld og diamanter – begge dele i fint krystalliseret støvform – for at opnå et shine og en dybde som aldrig før er set.

Voksen er baseret på de fineste carnauba vokse direkte importeret fra Brasilien, det dyreste og reneste produkt der kan fremelskes, men selv ikke det skaber i min verden en shine der er dyb nok, og som giver den helt korrekte bling effekt i lakkens metal flager.

Så vi fandt på at finde et diamantsliberi, som kunne levere krystalliseret diamanter i en størrelse så små, at de ikke ridser når man påfører det, og som samtidigt giver et sparkle, som er helt fantastisk.

Guld i støvform, giver en dybere og næsten gennemsigtig glans, som ikke kan beskrives før man har set det. Der er tale om hvidguld omkring de 18 Karat.

Sidst men ikke mindst, skal voksen jo også være hård som sten, så de dyre varer ikke ryger af lakken igen, hertil er metallet Rohdium – som normalt bruges til titanium legeringer og mange andre ting – kendt for ekstremt lethed, hårdhed kombineret med flexibilitet.

Flere info følger naturligvis i vores pressemeddelelse som følger i starten af næste uge – måtte bare ud med nyheden et par dage før.

God bilplejelyst.

Michael V. Hansen

Bilvask.Nu / Bilpleje.Nu

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

2 kommentarer

  1. Morten siger:

    Jooooo…..dine produkter er nu ret gode, men 1 april?? 😉

Skriv en kommetar