hund i bilen – Nu lugter bilen af hund !

Hvis bilen lugter af hund.

Så er der flere ting man kan gøre – først i denne guide, kan du læse hvordan du fjerner lugten af hund i bilen – derefter kommer der en række gode råd man kan følge, så man sørger for at bilen i fremtiden lugter mindre af hund. Hvis du har en hund med tendens til at blive køresyg, kan du se lidt om det til slut.

Du kan starte med at se denne guide til hvordan man fjerner rigtigt dårlig lugt i bilen . – problemet med denne guide, er at det er en sidste chance for bilen – inden da, er der rigeligt med andre metoder man kan prøve.

Der er dog det lille problem, at hvis man har en hund derinde så er det rigtigt usmart at bruge en kabinerenser der bruger alt for meget kemi / ozon.

I denne guide har jeg brugt:

Hvordan fjerner man så lugten af hund i bilen?

Som udgangspunkt, skal man bruge så lidt kemi som muligt specielt i bagagerummet hvor hunden som oftest sidder.

1. Trin til at fjerne våd hunde lugt – fjern lugtkilden.

Start med at støvsuge bilen meget grundigt. Sørg for at tage så mange ting ud af bilen som muligt – løft / fjern / tag bagsæder, tæpper samt bagagerums opdelere ud, fjern evt. reservehjulet også. Der kan ligge mange hundehår på steder hvor man ellers aldrig kommer.

Hvis hundens hår sidder fast i tæpperne, så brug en børste lavet til formålet – jeg bruger denne børste til hundehår – da den er specielt lavet til at tage fat om hårene og rykke dem ud af tæppet. Dette gør børster ved hjælp af sine gummi fangarme. Svært at beskrive, men det virker 🙂

Når du så har fjernet den del af lugtkilden man kan se, kan du fortsætte til trin 2.

2. Fjern den fastgroede lugt af hund – metode 1 vådstøvsuger:

Bilen er ren – så du kan trygt rykke til vådstøvsugeren. Du kan leje en støvsuger af mig, eller du kan finde en hos din lokale farvehandler – det er nemlig oftest den samme type vi har.Vådstøvsugeren har den effekt, at du kommer helt i bund i stoffet, og ned i sædet –  hvor du med en “spray lugt fjerner” eller “tæpperens på flaske” oftest kun kommer i sædets øverste lag. Vådstøvsugeren presser vand ind i sædet med en bevægelse, og hiver derefter vandet ud igen med den næste bevægelse – det er hverken svært eller farligt at bruge en vådstøvsuger i sin bil. Sørg dog for at biler med elektriske sæder ikke bliver plask våde, og at bilen har mulighed for at blive gennemtør bagefter. Frisk luft på en varm sommerdag plejer at være nok.

Hvad skal du så putte i vådstøvsugeren så den virker optimalt, og ikke efterlader bilen som en stor kemi bombe til “vuffis” næse. – Jeg har flere gange selv med succes brugt neutral sæbe til at fjerne lugten. På denne måde, er du sikker på at der ikke er alt for mange kemikalier i det vand der bliver siddende i bilen efter du er færdig. Miljøstyrelsen har lavet flere undersøgelser der viser at det er direkte sundhedsskadeligt at opholde sig i en bil hvor der er brugt for meget “spray on” kemi.

2. Fjern den fastgroede lugt af hund – metode 2 BioSpray:

Biospray ? hvad er så det for en størrelse.

Biospray virker ved hjælp af sine aktive enzymer & bakteriekulturer – disse går ind i stof og lign. og nedbryder samt neut

raliserer organiske materialer ved at omdanne dem til vand og kuldioxid, dvs. at biospray fjerner lugte i stedet for at ”maskerer” dem.

Jeg har med gode erfaringer brugt biospray efter en god omgang støvsugning flere gange på kundebiler. Det lækre er, at

jeg personligt, ikke bryder mig om at aflevere en kundebil der lugter af kemi – her er biospray en vidunderlig opfindelse.

Man kan med fordel kombinere disse to metoder, altså vådstøvsugeren og biospray – fælles for dem begge, er dog, HUSK AT SPOT TESTE først – sæder er af svingende kvalitet, og det ville være ærgerligt at ødelægge dem – så test et sted ingen kan se først.

Hvordan sørger man for at bilen ikke lugter af hund i fremtiden?

Man kan sørge for at have det rigtige udstyr i bilen – således hunden holder sig uden for sæder og tæpper.

Sørg for at hunden så vidt muligt altid sidder samme sted – det er PIV farligt at lade den bevæge sig

rundt i bilen – ikke bare for dig, men også for mig når du bliver overrasket over noget hunden gør og smadrer frontalt ind i mig. Derfor

  • anskaf en hundesikkerhedssele , jeg har intet med dette firma at gøre, synes bare det var en god side med mange gode hundeseler på. Det vigtige her, er at sørge for at hunden altid har et tæppe eller et blødt plastik / pudebelagt underlag under sig. Dette sikrer dig at hunden ikke kommer i direkte kontakt med bilsædet, som derfor vil forblive renere.
  • Anskaf et bur, med en hård bund, som så kan beklædes med udtagelige tæppe – igen, hold hund for sig og bil for sig – og sørg for tingene er afmonterbare til vask.
  • Anskaf et bur som er sammenklappeligt – der findes flere bure, som kan sættes op hvis man skal på langtur, og klappes let ned igen, når man har brug for den ekstra plads.

Hunde og køresyge – lige lidt om forebyggelse af slemme lugte i bilen:

Hvorfor bliver hunde køresyge når de skal køre bil. Køresyge er en tilstand, som virker på hunde ligesom på mennesker – hunden bliver først nervøs derefter utilpas under bilkørsel.  Køresyge ses specielt hos hvalpe i deres første levemåneder. Du kan se på din hund at den er ved at blive køresyg ved at lede efter følgende tegn:

 

  • Hunden begynder umotiveret at gø – dette kan være første tegn på nervøsitet. Da hunden som oftest forbinder bilen med noget farligt, begynder uroen umiddelbart efter hunden kommer ind i bilen.
  • Nogle hunde får kvalme. Det begynder ofte med lidt savl og senere hen opkast i bilen

Hvad kan du så gøre for at din hund ikke bliver køresyg under turen ?

Når først hunden er blevet køresyg, er løbet kørt – en kort pause er at foretrække, men dette vil kun have en kortsigtet effekt. Derfor er tilvænning og træning klart at foretrække.

Køresygen hos hunden ses ofte en af de første gange, mens hunden stadig er hvalp. Hvalpe har bedst af gradvist at vænnes til at køre i bil. Her tænker jeg ikke blot på at sidde i bilen – her tænker jeg også på at sidde på de korrekte pladser i bilen, med det korrekte sikkerhedsudstyr. Hundesikkerhedsseler, afskærmet bur eller lign.

Følg evt. denne tilvæning.

  1. Lær hunden at sidde på sin plads i bilen.
  2. Giv hunden ros, for at sidde i bilen – du skal ikke starte bilen – hunden skal være tryg ved bilen uden motoren tændt. Der kan gives godbidder for succes.
  3. Tænd bilen fra tid til anden når hunden sidder på sin plads
  4. Vend hunden til at bilen bevæger sig – dette gøres med korte små ture.
  5. hop et skridt tilbage, hvis hunden begynder at vise nervøsitet.
Håber du kunne bruge guiden

God arbejdslyst – Vh. Michael.

I denne guide har jeg brugt:

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (7 votes cast)
hund i bilen - Nu lugter bilen af hund !, 9.3 out of 10 based on 7 ratings

1 kommentar

  1. Jan siger:

    Jeg vil lige dele min oplevelse af at rense mine lædersæder:trin 1-jeg opløste sæbespåner i en skål,trin 2-piskede det rigtig godt sammen og lod det stå i 20 min,så det blev rimelig tyk og klæbrig,trin 3-så smurte jeg det ind i sæderne i et rimelig lag med en blød svamp,og lod det sidde 10-15 min,trin 4-derefter blev det tørret af med en klud,lad det IKKE sidde og tørre helt ind,da det bliver svære at tørre af igen.Nyd resultatet

Skriv en kommetar