Polering af audi R8 – Karma Car Care

Hej Læsere af bloggen.

Så blev det tid til endnu en af de store bil poleringer :) – Denne gang med en godt smadret Audi R8.Før polering af audi R8

Som altid, kan du tygge dig igennem guiden, og se hvordan vi er kommet frem til resultaterne. Denne gang har vi valgt at smide alle billederne i et album til sidst i guiden, så hvis du bare vil lure billeder, så scroll direkte derned. Kommentarer om denne nye form, modtages med glæde, det BURDE gøre siden lidt hurtigere at loade – og altså lidt sjovere for dig at læse.

Nåå nok snik snak – over til bilen.

Vi starter med at ordne Fælge og Skærmkasser:

I denne del af guiden har jeg brugt:

-    Skylning af fælge og skærmkasser med højtryk
-    Fælge og bremsekalibre sprøjtet ind i Ph-Balanceret fælgrens, Syrefri og efterladt i 5 min.
-    Fælge og bremsekalibre bearbejdet med specialbørster til rengøring af fælge.
-    Grundig skylning af fælge.
-    Skærmkasser og dæk sprøjtet ind i Bio APC – affedtningsmiddel for at fjerne kraftig tilsmudsning og silikonerester fra andre dækglans-produkter. Disse bearbejdet med børster og skyllet efter med højtryk.

Vask – Forvask og Manuel Håndvask.

Forvask / iblødsætning:

I denne del af guiden har jeg brugt:

insektfjerner til bil køler

-    Grundig skylning af bilens overflader, uden tryk på spuleren.
-    Påsprøjtning af insektfjerner/Bug Squash på front, spejlkapper og forrude.
-    Område under hoftelinie på bilen samt hele bagenden, områder af undervognen og bageste del af udstødningssystemet sprøjtet ind i affedtningsmiddel         for at opbløde vejfilm.
-    Logoer, kølergrill/kanaler etc. Bearbejdet med pensel
-    Skyllet af efter 5 min.
-    Skumlance monteret på højtryksrenser og hele bilen bliver skummet ind i en blanding af  lunkent vand og Poorboy’s Super Slick & Suds Shampoo for at fjerne så meget skidt som muligt inden berøring.
-    Skyllet let med højtryk efter 10 min.

Manuel Håndvask

I denne del af guiden har jeg brugt:

bilvaske hånd i lammeuld

-    Vask med Lammeulds Vaskehandsker, Poorboy’s Super Slick & Suds shampoo og 2 spande med Grit Guards for minimering af vaskeridser. Vask fra top til bund – lige stræk, ingen cirkelbevægelser.
-    Grundig skylning med kalkfrit vand
-    Bil kørt indenfor og tørret af med Mikrofiberklæder.

Lakrensning / Rengøring FØR polering.

I denne del af guiden har jeg brugt:

Tjære på nedre dele af bilen blev fjernet under vasken.

Lakerede dele renset for øvrige fastsiddende partikler med claybar og en blanding af shampoo/vand som glidemiddel. Lakken vasket hurtigt og tørret igen efter for at fjerne de partikler som er blevet løsnet med claybar.

Polering

I denne del af guiden har jeg ud over 4″ sonus polerskiver brugt:

Lakrens - polercremer

Polering af denne audi R8 var meget omfattende, og det var der flere grunde til. For det første  fordi bilens lak er usædvanligt hård, men også fordi at de lakfejl som bilen havde fået, var meget dybe og grove.

Det var tydeligt, at der var brugt skrabere, eller såkaldte ”water blades” til at tørre bilens lak med. Ridserne var lange og dybe i lige træk hen over bilens lak, desuden var fronten meget medtaget, som den typisk er efter brug af ’insektbørsten’ på den lokale tankstation.

Desuden mange af kanterne på bilen matte, da der havde været et overtræk på bilens lak. Overtræk til bilens lak anbefales kun at bruge, såfremt bilen står i en lukket garage, hvor der ingen vind er, ellers vil stoffet bevæge sig frem og tilbage over kanterne og gradvist gøre dem matte. Det gør ikke just poleringen nemmere, da lakken på bilens kanter er tyndere end inde midt på overfladen pga. overfladespænding.

Selvfølgeligt gik vi forsigtigt til værks, men vi kunne hurtigt se, at der skulle større kanoner til end Karma Mellem og Fin.
Langt de fleste områder fik 1-2 behandlinger med Karma Grov og dertilhørende skive og/eller uldskiver.

Selve poleringen foregik som altid – Karma Grov/Mellem/Fin – køre i de 4-5 minutter pr “pass” altså, køre polercremen godt ned i lakken, således den for slebet den mængde lak af som produktet er lavet til. Derefter, tørre af, checke om resultatet er tilfredsstillende, og så ellers kørt over en gang til. Startende med grov, slutteligt med fin.

Beskyttelse af resultatet / Forsegling og Voks

Efter endt polering og kontrol af bilens lak – fik vi som altid gang i lakforsegleren først. Den fik et lag Poorboys EX-P, altså en REN lakforsegler. Lakforsegleren blev påført med microfiber applikatore. Lakforsegleren sad og hærdede 1 time inden den blev tørt af. Så var der dømt fri, og vi kunne komme tilbage dagen efter og give den endelige omgang voks. Voksen, Poorboys Natty’s Red Pastewax, blev påført, og tørret af efter 1 time.

Polering og beskyttelse af Fælge:

I denne del af guiden har jeg brugt:

fælg forsegler

Efter vasken blev fælgene behandlet med clay-bar, hvorefter de blev behandlet med Poorboy’s Polish With Sealant for at rense lakken i dybden samt danne en god base for Poorboy’s Fælgforsegler, som den fik 2 lag af for ekstra god beskyttelse.

Dæk blev behandlet med Poorboy’s Bold N’ Bright dækglans.

En lille video af resultatet, der er også lidt mere om vasken her, men hop forbi det hvis du har set første video :)

Her til slut, et billede af hvordan bilen så ud efter endt behandling.

Som altid, tak fordi du gad tage dig tid til at læse guiden.. Og mange tak til Ebbe og Torben for hjælpen – som altid, fantastisk at hygge med jer, og  bytte tips og tricks

 

audi R8 efter polering

About Michael V. Hansen.

Bilpleje nørd deluxe :)
This entry was posted in Polering and tagged , , , . Bookmark the permalink.

8 Responses to Polering af audi R8 – Karma Car Care

  1. Martin DJ says:

    Wow, I ved sgu hvad I laver. Godt arbejde! :)

  2. Bo Provstgaard says:

    Hold da helt ferie, kanon flot resultat.

  3. Thomas Holme says:

    Som ALTID er det en super fornøjelse at læse på bloggen….

    Fede billeder, fed beskrivelse og lækkert med en video så man kan tjekke teknikker…

    ME LIKE….

  4. Gedas says:

    Det er det resultat man forventer når man stiller sin bil hos dig. Perfekt som altid.. og imponerende

  5. Niels Christiansen says:

    Hej Michael

    Endnu en gang tak for et godt polerekursus. Der er blevet nullet adskillige biler og motorcykler siden kurset i juli.

    Hvad bruger du af produkter til at fjerne soden i udstødningsrørerne?

    Mvh Niels

  6. Hey Niels.
    Selv tak da! :)
    Jeg brugte faktisk det gode gamle autosol på en hvid polerskive sonus :)
    Virkede fantalastisk.
    Vh
    Michael

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>