Sonax bilpleje – Sonax Wax
Sonax Bilpleje – Sonax Wax – Øhh
Hey Allesammen. Billedet for oven / for neden, siger jo ALT! 🙂 fy for søren for en grimmert! .. Den mand måtte ikke røre min bil om så han skulle køre mig på hospitalet..
Som dreng lærte jeg at hvis ikke man havde noget positivt at sige, så skulle man være stille .. Og det forsøger jeg sådan at gøre i mit liv, altså være positiv eller være stille. Men jeg finder det sindssygt underholdende når mine konkulegaer selv udstiller deres mangel på forståelse for hvad god bilpleje omhandler, og så kan jeg altså ikke dy mig ..
Derfor skal denne post tages med et gran salt, og et blink i øjet – samtidigt med lidt seriøsitet og lidt forundren over et så stort firmas mangel på selvkritik, over hvad de lægger på nettet.
Jeg sad og hyggede lidt Youtube, som man jo gør fra tid til anden når man ikke har noget liv, her faldt jeg over denne video om sonax bilpleje og deres nye sonax wax.
Hvis man stopper video’en på 3:21 kan man se den lak som han “eksperten” altså mener er klar til at få voks, deres helt specielle nye endda … Uha da da, den lak er ikke klar til andet end en om-polering af en der kan finde ud af det. Der er så mange ridser, og så meget polerspor i den lak at den faktisk i min forretning burde kasseres og manden der havde udført arbejdet fyres.
Det er synd, når de nu har midlerne til at lave så flot en video, at de så ikke lige inviterer en der kan bruge deres sonax bilpleje produkter også. For der sikkert mange der får fine resultater med deres polercremer fra sonax, de skal bare lige huske at invitere et par af dem med..
Du får lige billedet af sonax bilpleje manden her, så kan du jo se videoen igennem hvis du har for meget tid bagefter 🙂
Om du bruger sonax bilpleje eller sonax wax så husk.
At en bil som skal have voks, skal poleres i bund først, eller klargøres således at voksen sætter sig flot, og giver fine resultater. Ellers er det jo lidt ligemeget med at lege med sin bil 🙂
Du kan læse meget mere om sonax wax sonax bilpleje sonax polish hos din lokale forhandler – du kan jo eventuelt spørge lidt ind til hvorfor bilen i videoen er så flot ved samme lejlighed – selvom det sikkert kun er kampgeeks og tyskere der har set den video ..
Kommentarer som altid meget velkomne for neden.
God bilplejelyst.
Michael.
Sonax bilpleje - Sonax Wax,
8 kommentarer
Hej
har med stor interesse læst dine artikler på hjemmesiden, og elsker en bil der står spejlblank.
Har lige købt ny, i dyb rød. Bilen er ca. 1 md. gammel, og bliver altid håndvasket. Jeg sørger altid for at der er rigelig voks på til at beskytte mod vejr og vind.
Nu har jeg købt sonax carnanuba voks og den tilhørende lakrens til at klargøre lakken med. Nu er jeg lidt i tvivl om hvor meget jeg behøver at gøre ved lakken, der er meget begrændset med vaskeridser da bilen er ret ny.
Det er ikke en metallak.
Hej sonny.
Først og fremmest – Tak fordi du læser med. Sonax er jo min konkulega – så jeg synes du skal ringe til deres kundeservice og spørge 🙂 hvordan du best prepper lakken før deres voks.
jeg bruger mest egne poorboys produkter.. Hvorfor mit svar ikke vil være fyldestgørende når det gælder deres. Deres produkter er hobby minus i min verden, og derfor mener jeg aldrig man kan få super resultater.. Derfor dette lide halv ringe svar 🙂
vh mic
Hej Michael
Tak alligevej, men jeg så desværre først denne side efter købet. Nu prøver jeg, og følger anvisningerne, har købt deres lakrens som passer til.
vi prøver nok den voks du sælger senere, min søn har en golf af ældre dato i hvid, som han savner dybde i, den er ellers renset i bund, og blevet fin i farven.
Har du et af dine produkter som egner sig særligt til hvid??
/Sonny
Hej Igen Sonny.
Jamen hvis man følger flaskens anvisninger plejer det ikke at kunne gå helt galt 🙂 som sagt bruger jeg det jo ikke selv, hvorfor mine svar ville være baseret på spekulation, og det er sjældent skide godt 🙂
Min poorboys hvid bilvoks er super til lyse biler 🙂
Held og lykke med bilplejen, husk at nyd det – der er jo ikke noget bedre end en rengjort bil – hvad enten man har brugt produkt X eller Y..
Hejsa.
Super god og veludført side! Virkelig en brugbar hjemmeside 🙂
Vil lige høre om du har nogle erfaringer med 3M slibe og polerprodukter?
Har nemlig overvejet at prøve deres produkter ved næste bilpolering.
Synes dog det kunne være rart lige at høre en der har forstand på det inden jeg begynder.
Grunden til jeg har overvejet at bruge 3M produkter er at jeg har hørt om flere bilpleje centre der bruger deres produkter.
På forhånd tak
Hej Jacob.
Som jeg altid skriver når folk spørger mig om 3m 🙂 – jeg bruger dem ikke personligt – og det er hovedsageligt fordi jeg mener der er bedre produkter på markedet, til bedre priser.
At centrene bruger deres produkter, er delvist fordi det er gode produkter, delvist fordi deres markedsføringsmaskine er rigtigt dygtig. Da 3M er et af verdens største ( hvis ikke det største ) bilplejeprodukt firmaer, må de jo kunne et eller andet. Jeg mener dog at charge 65 kroner ( dagspris jf. deres shop ) for en rulle afmaskningstape er lige frækt nok.
Men som overordnet punkt synes jeg du kan forholde dig til følgende:
Hold dig væk fra de “billige” produkter altså dem som ingen / meget få – på de store “detailing sites” bruger: her tænker jeg på : sonax, basta, turtle etc. alt andet – der går du ikke helt galt i byen.
At prøve deres produkter, er jo ikke noget der kan skade din bil, mere end at prøve så meget andet – så jeg synes da du skal springe ud i det, og så komme tilbage og sige hvad du synes.
Slutteligt må jeg dog sige, at jeg jo selv har udviklet min egen serie bilplejeprodukter – karma car care – som jeg mener er dem overlegen i alle bilplejens grundelementer. De kan købes i min shop. Så hvis du skal have produkter, hvor der også er mulighed for at få en fagmands svar på hvorfor de laver det ene eller andet – kunne det være at du skulle prøve at gå i den retning.
Mange venlige hilsener.
Michael.
PS beklager det sene svar, men der har været juletravlt 🙂
Hejsa Michael.
nu vil jeg lige høre et godt tip fra en fagmand! 🙂
Hvad er det bedste materiale til at polere sin bil med?
min far siger at en gammel t-shirt et guld værd til billige penge,
men nu var jeg lige inde og se på nettet og faldt over din gode hjemmeside! også ville jeg da lige spørge dig af :).
Tak på forhånd!
Michael F.
– bilen er fra 2000 og har små ridser fra vask og lign.
Lur du lidt rundt på siden Michael.
Så finder du nok svaret 🙂 der er mange andre muligheder frem for en gammel Tshirt. Det har sikkert virket i din fars tid, men der er kommet langt bedre og smartere teknikker til 🙂
Specielt med nutidens lakker, kan det være svært at få de samme flotte resultater med “old school” teknik..
God læselyst.