Dårlig lugt i bilen – Den kan man fjerne.
Dårlig Lugt i bilen? Den kan man fjerne.
Børn kaster op, hunden lugter efter en tur i havet, sildebøtten til jul kan blive utæt – sådan er livet – men hvordan kommer du videre derfra ? Hvordan sørger du for at fjerne lugten fra bilen uden for meget besvær.
I denne guide har jeg brugt en OMX 100 ozon generator – køb eller lej den i min shop:
Der kan opstå mange problemer i en bils levetid. Et af dem – ankomsten af en rigtigt uheldig dårlig lugt, som bare ikke vil fjernes, det værende selvom man laver en omgang seriøs bil rengøring eller virkeligt god sæderens.
Som jeg ser det, kan du gøre 2 ting.
1. Gøre bilen totalt ren, og spray diverse kemikalier ind i kabinen og så håbe på det bedste. Dette vil i langt de fleste tilfælde gøre tricket. Du kan selvfølgeligt køre efter denne guide til god bil rengøring, eller følge denne guide til rens af sæder.
2. Hvis det IKKE er nok, så er det på tide at tage de tunge skyts i brug. Her tænker jeg på en ozon maskine. Og hvad er det så for en fætter. Forklaring følger!
Mere tekst under videoen men, men det bliver NOGET teknisk.
Dårlig lugt – hvordan fjerner ozonmaskinen det?
Ozonmaskinen kreerer et ozon og dette angriber eventuelle lugtkilder i bilen. Dette gøres ved at skabe ozon, som så lukkes ind i kabinen, og forbliver der, imens det nedbryder de ting i bilen som lugter.
Principielt, er det ikke særligt sundt, hvorfor man skal være meget opmærksom når man arbejder med ozonet. Der står meget mere information på anderberg klimas hjemmeside.
Hvad er Ozon ? og hvad er en ozon maskine så?
Et Ozon er et tri-atomart iltmolkyle ( wow slap af, jeg har selv googlet det! ) Det har en stærkt oxyderende evne, hvorfor det ofte bruges i industrielle processer.
Ozon er noget som findes i naturen, det virker som et beskyttende lag imod de ultraviolette stråler fra solen og stratosfæren.
Ofte hører man om ozon i miljøsammenhænge, her tænker jeg på, ozonlaget der langsomt forsvinder så vi alle sammen bliver solskoldede og har en forhøjet risiko for sygdomme.
Men ozon har også den fantastiske egenskab at det kan anvendes til at desinficere luft samt vand og derfor anvendes det i en lang række industrielle processer, fx blegning af papirmasse.
Hvilke typer Ozon er der?
Industriel ozon – jordnær ozon – stratosfærisk ozon
Det er vigtigt at skelne mellem det ozon vi producerer industrielt, jordnær ozon og det ozon som findes oppe i stratosfæren.
Stratosfærisk ozon er det ozon der dannes i atmosfæren ved hjælp af solens stråler som energikilde. Når man taler om ozonhuller drejer det sig om at den ozon der er dannet i stratosfæren ved solens hjælp på en eller anden måde er forsvundet. Den største årsag til at ozonlaget i stratosfæren er udtyndet er at vi her nede på jorden hat produceret og anvendt forbindelser så som freon som ozonet oxiderer (nedbryder) når de slipper ud i stratosfæren.
Dannelsen af jordnær ozon er en delvis naturlig proces. Ozon dannes ved elektrisk udladninger under tordenvejr og ved fotokemiske reaktioner som f.eks. terpener der afgives fra nåletræer. Den øgede mængde jordnær ozon, som ses som en miljøfare, forekommer ved reaktioner mellem sollys og gasser så som nitrogenoxider og flygtige kulbrinter. Disse forbindelser benævnes ofte som NOx henholdsvis VOC (Volatile Organic Compounds).
Både nitrogenoxider og kulbrinte optræder naturligt i atmosfæren og det samme er tilfældet med ozon. Luftens indhold af nitrogenoxider og kulbrinte er imidlertid øget på grund af tidens omfattende forureningsudslip. Derved er også mængden af den jordnære ozon tiltaget. I Europa er den godt og vel fordoblet siden slutningen af 1800-tallet, og endnu i 1970’erne øgedes den med omkring 1% pr år. Først de seneste år er synes det at øgningen har aftaget.
Det industrielle ozon er ozon som skabes i ozongeneratorer. Dette ozon fremstilles med tanke på at det skal anvendes for at f.eks. rense vand, luft eller for at indgå i en proces. Ozonet man genererer på denne måde er ikke ozon som slippes ud til omgivelserne. Der findes bestemmelser og love som beskytter omgivelserne mod at blive udsat for ozon. I industrielle processer undgår man at sende ozonet til naturen. I de fleste anlæg anvendes katalytiske konvertere hvor ozonet på millisekunder forvandles tilbage til ilt. Ved denne proces genvindes produktionsenergien i form af varme.
Katalyse kan hovedsagelig ske gennem forskellige metoder. Katalytisk forvandling sker ved at ozon overskuddet passerer en destruktor (f.eks. mangandioxid, aktivt kul) alternativt termisk destruktion. Restproduktet bliver ilt.
Eftersom ozon er et instabilt molkyle der spontant falder fra hinanden må den produceres for at bibeholde virkningen. Dette er en fordel eftersom man derved undgår problemer med lagring og transport af gasser. Det er også vigtigt at vide at når man anvender ozon til f.eks. at desinficere vand, anvendes ofte koncentrationer op til 200.000 PPM. Når ozonet møder vandet reduceres koncentrationen til mindre end et fåtal PPM. Ved senere kontrol af luften er det sjældent at der kan måles over 0,1 PPM. Efter kort tid i vandet kan man konstatere at der ikke findes rester af ozon i vandet. Dette er en meget stor forskel til når man anvender andre kemikalier som f.eks. klor. Derfor skal ozon ses som et miljøvenligere alternativ til disse foremål. Man skal have respekt for ozon, men med en øged viden om hvad ozon og dets potetiale er, kan det i mange tilfælde være et betydeligt bedre alternativ i forhold til hvad kemikalier kan tilbyde.
Ozon produceres bevidst i generatorer som enten bygger på metoder med UV-lys eller en Corona udladning. Udgangspunktet er tørret luft eller ilt (O2) som tilføres energi. Iltmolekylet bliver derved opdelt i to iltatomer. Disse iltatomer forener sig derefter med et andet iltmolekyle hvilket betyder at man får et molkyle med tre iltatomer, dvs. Ozon.
Ozonmolkylet har et kraftigt oxyderingspotentiale hvilket indebærer at det reagerer med andre molekyler og nedbryder/forvandler disse. Selve ozonmolekylet er en instabil forbindelse, hvilket indebærer at den falder fra hinanden hvis ikke den støder på en anden forbindelse. Derved vender det tilbage som iltatomer. Levetiden for ozon varierer fra nogle minutter op i mod en time afhængig af omgivelserne (temperatur, tryk, forurening osv.)
Håber det var læsningen værd.
Vh.
Michael.
Dårlig lugt i bilen - Den kan man fjerne.,
16 kommentarer
Hej tak for nogle rigtigt gode Guider 🙂
Jeg har det problem at der er en kat der har urineret på det ene sæde, har prøvet med tæppe rens. rodalon, deriblandet at hælde ufortyndet rodalon i sædet, og lugten går da også væk, men når der så kommer varme i bilen og man har siddet lidt i sæddet kommer lugten krybende tilbage.
Håber du kan hjælpe
på forhånd mange tak
vh Frederik
Hey .. Find en med en ozonmaskine.. Som skrevet, det virker fordi det angriber og slår lugt partiklerne ihjel 🙂
Hey
Jep en ozon maskine virker rigtigt effektivt til at fjerne lugt.
Dog skal man tænke sig meget om inden brug, da at ozon har en kraftig tendens til at angribe gummi, og ja det er der en del af en sådan en vong:)
Så mit råd er at den kun skal bruges hvor der ingen anden udvej er.
NR: (Natural Rubber) Naturgummi
Naturgummi – meget elastisk. Dårlig bestandighed mod olie og benzin, samt en begrænset ozon- og varmeresistens. Paragummi er en blød naturgummitype.
SBR: (Styren Butadien Rubber) Slidgummi
Høj slidstyrke, høj elasticitet samt god varmebestandighed.
NBR: (Nitril Butadien Rubber) Nitrilgummi
God olie- og benzin bestandighed – men begrænset vejr- og ozonbestandighed
CR: (Chloroprene Rubber) Neoprengummi.
God allround gummitype med god varme-, UV (vind og vejr), samt kemikaliebestandighed.
EPDM: (Ethylen-propylengummi) EPDMgummi
Gummitype med fremragende ozon- og vejrbestindighed. God til varme og kulde og udemærket til de fleste kemikalier – men ringe bestandighed mod olieprodukter samt opløsningsmidler.
IIR: (Isobutylene isoprene) Butyl
Butylgummi er diffusionstæt, god bestandighed mod vejr og ozon samt kemikalier. Bruges ofte som klæber
Q: Silikonegummi
Vejr og temperaturbestandig gummitype med høj elasticitet. Kan leveres i fødevaregodkendte kvaliteter.
FKM: (Flourgummi) Viton
Bruges hovedsageligt i miljøer med aggresive kemikalier – også god til høje temperaturer
PUR: (Polyurethan) Polyurethangummi
Kendetegnet ved stor slidstyrke, god elasticitet, stor trækbrudstyrke samt gode dæmpningsegenskaber. Er modstandsdygtig overfor mineralske olier, benzin, benzol og andre kulbrinter samt overfor vejr og ozon.
Mange tak for svaret 🙂 har du sådan en ozon maskine på sjælland og er det muligt at låne/leje den :)?
Vh frederik
Hej Frederik P.
Det var da så lidt.
Jeg udlejer min for 500 kroner pr. weekend – Med 2500 kroner i depositum.
VH.
Michael.
Hej Michael.
Jeg vil meget gerne leje din ozon maskine.
Bor på amager. 26281521
mvh
David Struck
Du ringer bare til mig eller sender en mail.
Du kan finde mine oplysninger på bilvask.nu
Først og fremmest vil jeg sige det er en fantastisk hjemmeside og nogle relevante spørgsmål og svar.. Super dejligt nogle tager det seriøst..
Jeg har et spørgsmål ang. Urinlugt fra bilsæde.. Bilen er en Suzuki skift fra 2006.
Jeg har vasket hele kabinen ned og prøvet med rodalon, et produkt fra turtelwax der skulle tage lugt, med en AC renser, eddike, en slags skumshampo med en børste på.. Det meste er kommet af men der er stadig en forholdsvis kraftig Urinlugt..
Hvad gør jeg så? Ozonmaskine? Eller er der noget mere effektivt.
Håber du kan hjælpe, for det lugter;)
Vh Martin
Hey Martin.
Som jeg læser det, har du gjort stort set alt for at fjerne lugtkilden – Har du forsøgt at vandstøvsuge sædet ? ..
Ozonmaskinen virker allerbedst hvis det der lugter er væk, og det kun er selve lugten der er tilbage.
Hvis du sammenligner med en rygerbil – så skal den selvfølgeligt vaskes ned, og tørres, og så derefter kan man tage restlugten af røg med ozonmaskinen.
Men der skal ikke herske tvivl, om at en ozonmaskine, er MANGE gange kraftigere end nogen af de ting du har brugt tidligere..
Så jeg synes du skal give den et forsøg, for uanset om du kører den ned til en proff, vil han gøre nøjagtigt det samme – prisen er bare en ganske anden.
Vh
Michael
Hvordan virker det med den vandstøvsuger? Lejer man den og går i gang eller hvordan?
Vile du forestå både vandstøvsuger og ozonmaskinen?
Lejer man den bare af dig eller hvordan?
Vh martin
Hey Martin.
Jeg har en jeg lejer ud, men hvis ikke du bor i nærheden af greve, så er det en dyr fætter at sende med posten, både ud og hjem… Men de fleste farvehandlere har en du kan leje.
Ozonmaskinen lejer du bare på shop.bilvask.nu under udlejning 🙂
Overvej også at tage en affedter bio apc med til at smide i vandstøvsugeren 😛
god arbejdslyst.
Vh
michael